
SeniorArbejdsliv

Baggrunden for projektet er en udbredt bekymring i den danske befolkning for om helbredet kan holde frem til pensionsalderen, om det vil lykkes at afslutte arbejdslivet på en værdig måde, samt en bekymring for, hvordan tilværelsen som pensioneret vil forme sig.
Udover at gennemføre en grundig forskningsmæssig afdækning af området, indebærer indsatsen også et fokus på at kommunikere undersøgelsens fund til relevante policymiljøer.
Undersøgelsen, som bærer navnet SeniorArbejdsLiv, består af tre delundersøgelser:
- Arbejdslivsundersøgelsen, der udføres som en medarbejder-survey: Det afdækkes, hvilke forhold der spiller en rolle for seniormedarbejderes tilbagetrækning.
- Perceptionsundersøgelsen, der udføres som en virksomheds-survey: Det afdækkes, om forskellige virksomhedstypers har forskellige opfattelser af, holdning og praksisser i forhold til seniormedarbejdere.
- Praksisundersøgelsen, der udføres som kvalitative interviews på danske virksomheder: Det afdækkes hvordan forskellige typer af virksomheder i praksis arbejder med fastholdelse af seniormedarbejdere.
- Undersøgelsen gennemføres i et samarbejde mellem Aalborg Universitet/CARMA, TeamArbejdsliv og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. CARMA er primær ansvarlig for perceptionsundersøgelsen.
Fakta
- Bevillingsgiver: Trygfonden
- Bevillingens størrelse: Kr. 8.000.000
- Projektperiode: 2. april 2020 → juni 2022