Projektet analyserer legitimiteten af fire forskellige inklusions- og eksklusions grænser for demokratiske interesser. Hvordan kan demokratier forsvare eksklusion af grupper som børn, fremtidige borgere og immigranter, der påvirkes af demokratiske politikker, men er ekskluderede fra demokratiske procedurer? Hvordan kan de forsvare normer og politikker, der underminerer mulighederne for demokratisk selvstyre for fremtidige generationer og befolkninger i andre lande? Det synes oplagt at børn, nytilkomne immigranter, fremtidige borgere og eksterne folk er ekskluderede fra folkestyret, men er det legitimt? Hvorfor må man ikke stemme før man bliver 18, eller før man lever op til specielle krav, som indfødte ikke skal leve op til? Sådanne krav ekskluderede ¼ af den danske befolkning ved sidste valg. Er det legitimt at demokratier kan give store (miljømæssige) byrder videre til kommende generationer, som ikke har nogen demokratisk stemme, og at demokratier ofte udviser megen lille interesse i om deres handelspolitikker underminerer demokratier andre steder? Hvorimod staters fysiske grænser tydeligvis er omstridte og konfliktfyldte (som i spørgsmål om løsrivelse, grænsekontrol og ejendomsret), så overses disse grænser ofte. Det er overraskende, da de har stor indflydelse på hvis interesser, der er centrale i politisk beslutningstagen. Alle disse demokratiske grænser for eksklusion og inklusion af interesser rejser vigtige normative spørgsmål, som udfordrer vores demokratiforståelse. Med forskningsprojektet, som bl.a. involverer et ph.d.-projekt, vil vi undersøge legitimiteten af samfundsmæssige såvel som filosofiske begrundelser for inklusion og eksklusion af demokratiske interesser. For hvordan begrunder vi egentlig eksklusioner af berørte gruppers interesser? Er disse begrundelser gode? Og hænger de sammen? Anvender vi mon strategisk modstridende demokratiforestillinger, når vi bekymret stiller høje krav til unge og immigranters selvbestemmelse på den ene side, og når vi på den anden side optimistisk forestiller os, at fremtidige generationer og andre folk nok kan udøve deres selvstyre? Kan det i så fald legitimeres? Eller gør vi det bare, fordi vi kan? Projektet sætter kritisk fokus på legitimiteten af vores demokratiske praksisser og selvforståelser. Det danske demokrati håndterer effektivt eksklusionen af børn, nytilkomne immigranter, fremtidige generationer og andre folk, men er det faktisk legitimt? Hvad med børn og unge, der kan straffes, men ikke må stemme? Hvad med de høje krav om sprogkundskaber, politisk viden, lovlydighed og selvforsørgelse til indvandrere, som almindelige borgere ikke altid kan honorere? Hvad med miljøbyrderne, vi sender videre til kommende generationer? Hvad med vores handelspolitik, der ofte modvirker andre landes udvikling af demokrati?